Totalkommunikation

Kommunikation skal forstås, som en central eksistensbetingelse for alle mennesker, dvs. at det grundlæggende i det at være menneske er, at være i kommunikation med sine omgivelser. Kommunikationen foregår mellem og påvirkes af begge parter i en relation, og det er igennem kommunikationen med andre mennesker, at vi udvikler os, og får viden om os selv, om andre og om den verden vi lever i. Vi skaber derved vores identitet, gennem kommunikationen med andre (Christensen 2013, s. 145).

 

Mennesker uden eller med begrænset verbalt talesprog, bliver sommetider omtalt som mennesker uden sprog eller som sprogløse. Dette kan give opfattelsen af, at personen ikke har noget indre sprog, eller delte måder at kommunikere på. Ifølge Per Lorentzen, har alle mennesker en stemme, uanset funktionsnedsættelser. ”Men stemmen er kun hørbar i det sociale rum, hvis nogen aktivt lytter efter den og svarer på den, så godt de kan” (Christensen 2013, s.151).

 

I totalkommunikation, er det verbale sprog ikke et herskende element, men fokus er omkring den enkeltes vilje, til at udnytte alle de kommunikationsformer, som er anvendelige og til rådighed, i den pågældende situation. Kommunikationen foregår tovejs, og begge parter viser accept og respekt for hinandens udtryksformer. Kropssprog, lyde og gestus får en betydning, når indholdet er det væsentlige i kommunikationen. På den måde får mennesker uden talesprog større mulighed for, at være aktive deltagere i udviklende og meningsfyldte kommunikative samspil. Hvis den enkelte kommunikerer via tegn, mimik, lyde m.m., skal pædagogen afspejle denne kommunikationsform (Thomsen 2013, s.169). Mennesker med nedsat funktionsevne har særligt brug for samspilspartnere, der kender dem og deres udtryksmåder godt, og som er sensitive, i forhold til at opfange deres udspil, og som kan møde dem, der hvor de viser deres følelsesmæssige interesser (Christensen 2013, d.151). Kommunikation kræver at samtalepartnerne har bevidsthed om sig selv, som væsner, der er orienterede om, rettede mod og henvendende sig til hinanden, om hinanden og om omverdenen (Lorentzen 2008, s.229).

 

Totalkommunikation omfatter de verbale budskaber, som også kaldes for digitale budskaber, disse er præget af indhold. Parallelt med de digitale budskaber, formidles ligeledes et analogt budskab. Det analoge budskab er ikke –verbale budskaber, som tonefald, stemmeleje, kropsholdning mm. Det analoge budskab er præget af, hvordan de verbale informationer skal opfattes. Det analoge sprog, fortæller noget om den relation, der er i mellem de kommunikerende (Thomsen 2013, s. 168).

 

Ud fra ovenstående tolker vi, at vi danner vores grundlæggende identitet, i kommunikationen med andre. Det afgørende element i kommunikationen med mennesker med nedsat funktionsevne er, hvordan vi som pædagoger kan give den enkelte større mulighed for, at blive aktive deltagere i meningsfyldte kommunikative samspil.