Motivation

Vi ønsker at se nærmere på ordet motivation, da det er et vigtigt begreb, som vi oplever anvendes dagligt i den socialpædagogiske praksis. Som social pædagoger arbejder vi dagligt med begrebet enten i den eller anden forstand. Da motivation har så mange forskellige betydninger og er et forholdvis uklart begreb, benyttes det også vidt forskelligt og i forskellige sammenhæng.
I gennem vores uddannelse omkring totalkommunikation og medie it, oplever vi hvor vigtig motivation er i den socialpædagogiske praksis.

Motivation er grobund for at skabe udvikling hos den enkelte borger. Uden motivation både fra pædagoger og borgere er det næsten umuligt at kommunikere.


Motivation anvendes dagligt i arbejdet med den enkelte. Det er en nødvendighed at pædagogerne har lyst til at give den enkelte mulighed for at udtrykke følelser ønsker og oplevelser og derved kunne danne egen identitet.

Denne lyst kan beskrives som motivation, da det kan være en drivkraft at få en fælles forståelse via kommunikationen. Endvidere anvendes motivation i daglig praksis med fokus på borgeren. I pædagogisk sammenhæng er der ofte interesse for motivation når borgeren ikke er motiveret. Ligeledes er det af afgørende betydning at man er opmærksom på hvor motiverne og dermed motivationen for at indgå i arbejdet med den enkelte, ligger. Hvordan vælger vi at bruge motivation i det daglige.
Når vi som pædagoger ønsker at give den enkelte mulighed for selv at kunne vælge og dele oplevelser, følelser og tanker, er vi nød til at skelne mellem den direkte (indre) motivation og den indirekte (ydre) motivation.

Den direkte ( indre) motivation handler om hvordan ydre ændringer kan påvirke noget i mennesker og således fører til aktivitet hos den enkelte.
Når en person gør noget fordi personen selv har lyst til det. Tilfredsstillelsen eller målopfyldelsen ligger i den udførte adfærd selv. For at et menneske skal kunne udvikle sig, er det nødvendigt at få tilfredsstillet de basale behov, de sociale behov og selvværdsbehovene. ( Maslows behovspyramide). Der må derfor løbende etableres en læreproces for den enkelte generation, så man lærer at tilfredsstille de basale behov.
Denne lærerproces skabes gennem involvering med andre. Involvering opstår typisk når den enkelte føler sig anerkendt og respekteret. Derfor er det så nødvendigt at pædagoger bliver bevidste om, hvor vigtigt det er for det enkelte menneske, at blive anerkendt og respekteret.


Den Indirekte ( ydre) motivation handler om hvordan mennesket bliver påvirket af de biologiske behov og ligeledes dækker det over at individet udfører bestemte handlinger for at opnå en eller anden belønning. De indirekte motivationsfaktorer skabes udefra og er uden for individets kontrol. Ros, anerkendelse, karakterer, præmier osv, kan være bud på belønninger.
Når man motivere ved at bruge belønning handler det om at kunne identificere de aktuelle behov og give belønning herefter. Denne form for motivation er ikke altid effektiv, fordi den ofte vil orientere den enkelte borger mod det forkerte, som kan være pædagogens dom, frem for at fokusere på selve målet for aktiviteten.



Motivation beskrives bedst som en indre bevæggrund, en impuls, en kraft som er rettet i mod et bestem mål. Begrebet dækker over de motiver f. eks bevæggrunde eller initiativer som er i en handling der aktiverer og er med til at regulerer en individuel adfærd.
Motiv kan både betegnes som instinktive impulser, biologiske drifter og behov som fx sult, men samtidig kan det være oplevelsen af følelser interesser og ønsker.
Når der tales om motivation beskæftiger vi os med bevæggrunde til en handling og tydeliggør det dermed det mål, som handlingen leder frem i mod. Bevæggrunde og mål kan være vidt forskellige fra menneske til menneske, selvom handlingen er den samme.

Det generelle resultat af motivation kan beskrives ved den adfærd som vedkommende udviser.
Den person som er motiveret til noget, indlever sig i en bestemt aktivitet eller sag og på trods af der kan opstå vanskeligheder eller barrierer, vil den som er motiveret stadig være en del af aktiviteten og ike udvise en undvigende adfærd. Motivationen kan dermed ses som en tiltrækning.
Selve motivationsbegrebet kan dække over mange forskellige følelser bl.a  at have lyst til, at være villig til, at have besluttet sig, at være særlig fokuseret, at mærke en drivkraft, at man har brug for noget, at man er nødt til eller at man har en intention om at gøre noget bestemt.

Når motivation anvendes i forbindelse med at ville motivere nogen, handler det ofte om at få nogen til at gøre noget, som de måske ellers ikke ville have gjort hvis de ikke blev motiveret til det.

Vi skal som pædagoger altid være opmærksomme på, at de forventninger, som vi har i arbejdet med voksne mennesker med funktionsnedsættelse spiller en vigtig rolle for den udvikling den enkelte gennemgår. Vi bør derfor altid overveje, hvordan vi bruger motivation i forhold til den enkelte borger, da deres forudsætninger og behov er vidt forskellige.
Refleksion på det vi gør og det at bringe sparringspartnere ind i forhold til de forventninger vi har, gør at vi kan overveje deres hensigtsmæssighed og løbende tage dem op til revision.
Ligeledes bør fokus være at se på hvad vi kan gøre som professionelle og mennesker for at være motiverende og samtidig sørge for at den enkelte borgers behov kan tilgodeses.

Teorien omkring Maslows behovspyramide bliver brugt som motivationsmodel. Behovene er delt op i fem forskellige lag efter nødvendighed. Når de nederste lag er dækket, vil behovene i de efterfølgende lag tilgodeses. Maslow er af den opfattelse at motivation udløses af medfødte behov.

De primær fysiologiske behov der skal til for at opretholde og forsvare den menneskelige mekanisme: vamre, føde, vand, ly, sex og søvn.

Sikkerhedsbehov: Behov for tryghed, stabilitet og orden. Behov for sikkerhed for krop og helbred, for et hjem, et arbejde, sin familie og sine ejendele.

Sociale behov: Kærlighed, familie, venskaber. At have et tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper, altså relationer baseret på følelser.

Behov for agtelse: At opnå selvrespekt, respekt og anerkendelse fra andre, status og værdighed og at føle sig værdifuld og kompetent.
Behov for selvrealisering: Mulighed for at udfolde sin kreativitet, realisere det individuelle potentiale, vinde og opnå mål. På dette niveau findes mennesker med skabende arbejde, der søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.


(Kim Foss Hansen: "Motivation")