Om os

Vi er begge to socialpædagoger og arbejder på Botilbuddet Hulgården i Brøndbyøster (http://www.hulegaarden.dk/).
Vi har igennem de sidste 14 uger taget to moduler på en Pædagogisk Diplomuddannelse på UCSJ i Roskilde.
Første modul i Kommunikation og andet modul i Mediepædagogik.
For os har det betydet en ny bevidsthed om vigtigheden i Totalkommunikation, altså at vi er bevidste om alle måder at kommunikere på. Vi er blevet opmærksomme på, at vi i vores arbejde benytter det verbale talesprog i en alt for udpræget grad.
I vores eksamen i Kommunikation tog vi udgangspunkt i en case, der handler om kommunikationen mellem en pædagog og en borger på Hulegården (læs casen i vores opgave under Opgaver til inspiration). I casen fremstår det, at pædagogen ikke formår, at kommunikere på en måde, så der skabes fælles forståelse mellem pædagogen og borgeren. Hun forsøger, at skabe fælles mening igennem det verbale tale sprog, men selvom hun erfarer, at dette ikke er muligt, forsøger hun alligevel ikke andre kommunikationsformer.
Hun bliver derved en barriere i forhold til borgerens mulighed for at kommunikere og derved for hans mulighed for, at dele oplevelser, tanker og følelser.

Dette er blevet vores motivation, at se kritisk på os selv som professionelle, at være bevidste om den måde vi kommunikerer på, og på de muligheder vi giver borgerne, for at kommunikere. Fordi vi i hvert fald ikke ønsker, at det er os, som professionelle pædagoger og hjælpepersoner, der skal være barrierer for borgernes muligheder.

Vi har set modulet Mediepædagogik, som en forlængelse af Kommunikationsmodulet. Igennem viden om mediepædagogik og mediers betydning, har vi tillært os viden om, hvordan vi kan bruge digitale medier, som kommunikationsstøttende hjælpemidler.

Vi har lavet denne blog, for at samle den viden om teori og metoder, som vi har tillært os, og som vi vil tillære os i fremtiden.
Bloggen kan forhåbentlig bruges som inspiration til andre socialpædagoger, da den også er tænkt som en måde at videndele på.

Vi vil meget gerne tage imod kommentarer, feedback og høre om jeres erfaringer, så skriv gerne kommentarer eller skriv til os på mail: julieogstine@gmail.com


Stine og Julie