Magt

Igennem vores opgaven (PD i Kommunikation) har vi fokuse
ret på den pædagogiske praksis, og på at det i virkeligheden er os, der er den største barrierer, i forhold til om borgerne (voksne med funktionsnedsættelser) får mulighed for at kommunikere og blive forstået
Derfor ser vi det relevant, at undersøge begrebet magt og magtens fire dimensioner ("Kontrol i det stille").  Vi mener, at magt har en meget stor betydning for den enkeltes muligheder – og derfor også for den enkeltes mulighed for at kommunikere og for at blive forstået.
Magtbegrebet magt betegner en persons eller en institutions evne, til at sætte sin vilje igennem, eller ved at nå sine mål, ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde få indflydelse på andres adfærd, uanset om det sker bevidst eller ubevidst.

I vores arbejde med mennesker med særlige behov, vil der altid eksistere et magtforhold. Forholdet vil altid være asymmetrisk, fordi den ene part er hjælper, og den anden er afhængig af hjælpen, og den måde hjælpen ydes på.

Magtdimensionerne kan illustreres som et isbjerg. Isbjerget viser forholdet mellem de fire magtdimensioner. Isbjerget er den samlede magt. Toppen af isbjerget er den synlige magt, og alt det der er under vandoverfladen er den ikke-synlige magt.

Magten er ikke hierarkisk, men den opstår ud fra mange forskellige påvirkninger. Den er derfor et produkt af en kultur, og af måder at handle på, og den kan derfor ikke lokaliseres på enkelte individer. Derfor har de forskellige dimensioner stor betydning, for hvordan de andre dimensioner skal forstås.

Direkte magt: (den første dimension) det er de synlige magt. Den kommer fx til udtryk, når der skal tages beslutninger, og der kommunikeres åbent om interesser. Men hvor der samtidig sker en begrænsning, af den andens muligheder. Magten udøves bevidst.

Indirekte magt: (anden dimension) er når der sker en udvælgelse af, hvilke ting man kan bestemme imellem. Man kan fx vælge ikke at udføre de ting man har besluttet, eller bevidst ikke at benytte viden man har. Denne magt udøves bevidst.

Bevidsthedskontrollerende magt: (tredje dimension) er når en person påvirker en andens forestilling om, hvad deres interesser er. Det er altså en bevidsthedspåvirkning, som kan hindre den anden i et ønske. Ubevidst eller bevidst.

Institutionelle magt: (eller strukturelle magt) (den fjerde magtdimension) er den magt der styrer os ved hjælp af normer, rutiner og stratgier. Dvs. det er den ureflekterede accept af institutionens normer, regler og adfærd. Denne magtform adskiller sig fra de andre magtformer, fordi magten ikke udøves direkte mellem personer, men handler om virkelighedsopfattelse. Altså når vores virkelighedsopfattelse bliver en slevfølge. Eller det implicitte i vores arbejde.

Vi mener at det er den sidste magtdimension, der er den afgørende i forhold til hvilke muligheder, vi som pædagoger kan give den enkelte borger. Vi mener at alle institutionens normer og kulturen påvirker, hvordan vi arbejder med den enkelte. Fordi vi bl.a. er underlagt arbejdspres i form af begrænsning af tid.

Vi oplever i vores arbejde, at der bliver kastet mange bolde i luften. Men hvis vi ikke får tid til at implementere den nye viden vi har, så vil vi igen ende med at være en barrierer for borgernes muligheder.

Vi mener at magten er uundgåelig, både fordi der altid vil være et asymmetriske forhold i mellem os som pædagoger og den enkelte borger. Og fordi vi mennesker altid vil blive påvirket af hinanden, og samtidig påvirket af normer og regler mm.

Men vi mener at det kan gøre en stor forskel, at vi gør os umage for at være bevidste om vores magt. Fx i forhold hvorvidt vi bruger alternativ og supplerende kommunikation i arbejdet med en borger. - at vi faktisk bruger den viden vi har, i stedet for bevidst ikke at bruge den, pga. evt. tidspres.

Vi mener ikke, at det kan ændres fra den ene dag til den anden, men vi håber, at vi ved at ændre nogle små ting i hverdagen, kan være med til at få fokus på, hvor vigtigt det er, at det i hvert fald ikke er os der er den største hindring, for borgernes mulighed for, at udtrykke tanker og følelser, og derved have mulighed for overhovedet at danne og udvikle identitet.

Det er derfor vores pligt, at benytte alternativ og supplerende kommunikation, hvis det er det der er behovet. Hvilket også står formuleret i handicapkonventionen at vi skal J

("Kontrol i det stille")